Sportunes - music for sports

Indrømmet. Hvis jeg var en mand, ville jeg være bare en lille smule lun på Kim Kardashian. For hunden, da, hun forstår at fylde tøj ud på den helt rigtige måde. Jeg ved ikke, hvad det er med mine bukser, men de er ihvertfald ikke samme mærke som hendes...

Jeg kan i det hele taget godt lide at se, at der er ved at komme et nyt kvindebillede på banen - nemlig kvinder med sporty, feminine, faste, velformede kroppe. Modsiger jeg mig selv, siger du? Sporty og feminin hører ikke sammen? You're wrong. Man kan sagtens være feminin og sporty på én gang, se selv her:

Kim Kardashian

Der er vist ikke det mindste i vejen på det billede. "Feminin" - check."Sporty" - check!

Muskler og træning er nemlig ikke nødvendigvist noget maskulint, som mange kvinder (og mænd) ynder at prædike. Muskler giver frem for alt en bedre forbrænding og en fast krop, og faste kroppe bevæger sig bare bedre. Vægt er ikke (så) vigtigt i denne sammenhæng.

Da jeg i øvrigt tjekkede flere billeder af den skønne frk. Kardashian, faldt jeg lige over VATAs lækre sportstøj. VATA er et brasiliansk mærke, og hvis der er nogen, som er gode til at få formerne sat i den helt rigtige stilling, så er del vel brasilianerne. Heldigvis skal man ikke helt til Brasilien for at købe tøjet. Du kan nemlig få det lige her: http://www.be-mo.dk/

Hvad siger I ladies? Jeg kan godt spotte en løbe-bh eller tre, som ville passe fint i mine skuffer. For ikke at tale om deres fitness-toppe! De kunne meget vel være grunden til, at jeg endelige skilte mig af med mine 12 år gamle, hvide forvaskede T-shirts i str. XL, som jeg fik efter et par 5K løb engang, men som af uransaglige årsager stadig ligger og grimmer den i kommoden.
Hvis I vil se hvor lækker man kan se ud i VATA's tøj, så kommer her endnu en appetitvækker med frk. K.

Kim Kardashian i VATA

Kan man også løbe til musik, hvis man "bare" er hobbyløber. Selvfølgelig kan man det. Læs videre om hvorfor og hvordan.

Jeg har fået spørgsmålet et par gange det sidste stykke tid: "Hva', øh, det der løbemusik, kan man også bruge det, hvis man bare sådan jogger lidt en gang imellem?" Og ja, det kan man selvfølgelig.

aboutpixel.de workout © Stefan Zimmer

Alle studier på området tyder på, at god musik (og hvad der er god musik er selvfølgelig en helt subjektiv betragtning) virker motiverende i træningssammenhæng, uanset hvilket niveau, man er på. Det er ligesom med at danse, hvis musikken er god, kan man dårligt stå stille.

Samtidig er der andre studier, der viser, at hvis man løber på beat, dvs. i takt til musikken, så får man en ekstra række fordele forærende. (Det er også ligesom at danse - det er både nemmere og pænere at se på, hvis man danser i takt til musikken). For eksempel øges ens udholdenhed med op til 15% ved at løbe på beat. Og for os, som ikke er i 100% topform, og er ved at dø efter 700 meter er det jo rigtig gode nyheder. Iltoptagelsen bedres, åndedrættet bliver roligere og i det hele taget bliver løbet mere effektivt, når man træner i takt. Derfor kan det måske ovenikøbet ekstra godt betale sig at bruge musik til sit løb, selvom man ikke er bygget som en keniansk marathonløber, og derfor foretager sine løbeture i sneglegalopfart.

aboutpixel.de morning fitness © Stefan Zimmer

Og hvad for noget musik skal man så løbe til? Hvis man søger på nettet, støder man på et hav af fora og diskussioner om dette, og alt hvad der virker motiverende er ikke forkert. DOG, for der er et dog, er det faktisk umuligt at finde noget populærmusik med et beat, der passer til skridtfrekvensen i løb. Det meste kendte musik er simpelthen en tand for langsomt, også selvom du "kun" er hobbyløber. Hvis du har svært ved at finde passende musik til dit tempo, så se her, hvordan du finder din omtrentlige hastighed i bpm:

Sportunes har musik i en hastighed, der passer til din løbehastighed - uanset om du er nybegynder, har lidt for meget på sidebenene eller er top-trimmet. Vi har sat os for at lave glad, melodisk, rytmisk musik - specielt til at løbe efter.

Hvis du har nogen spørgsmål, så post en kommentar herunder, på vores facebookside, eller skriv til os på mail: support@sportunes.eu.

God fornøjelse.

We get this question a lot. Running with music seems to be like a religion sometimes. We talk to people who wrinkle their noses and with contempt tell us "Running with music? Of course not. No real runner uses music!!" We have also encountered a lot of runners who like to listen to the birds, or runners who run in groups and like to smalltalk. And that's all OK.

The point is: If you don't WANT to run with music, you shouldn't.

However, if you are one of those millions of runners who enjoy running to good music and who are driven by the beat of a great song, you might as well get the most out of it. Running with music gives you many advantages, why not use them?

Photo Source: aboutpixel.de

One thing you should consider when you run with music, is running on beat. This is not always an easy task, Why not? Well, most runners regardless of fitness level and experience run naturally at a pace (Beat per Minute - BPM) between 150 and 180. Some websites will tell you that a moderate stride is also around 130-140 BPM, but be careful. Studies show that running at a very low stride rate may lead to injury (Read e.g. this article in Runner's World). So keep your focus and your pace at around 150 BPM and above.

The problem with a BPM above 150 is that most popular music is composed at around 120 BPM. So running on beat with chart music is virtually impossible

Why is running on beat so important? Well, numerous scientific studies (for example by Dr. Costas Karageorghis, 2008, Brunel University in West London) show that running on beat provides the following advantages:

1. Improved endurance of up to 15%
2. The strain of the exercise is not as prominent in the athlete's mind, when listening to music
3. Improved technique as the musical beat makes movement easier to repeat.
4. Less oxygen intake due to easier repetitions of movement.

Photo source: aboutpixel.de

And we shouldn't forget the motivational and fun factor of having a great beat to help drive you forward.

Note: Sportunes has music for runners from 150 BPM up to 200 (just in case anyone needs something reallt, really, really fast ;-)). Our lower BPM songs are mainly for walking, spinning, cool down and warm up purposes.)

What an amazing event it was. The Challenge Roth 2001 triathlon will stay on people's minds for a long time and for a number of reasons.

First of all it was the 10th anniversary race of Challenge Roth. The Challenge series which emerged after the break up with the IronMan triathlon brand, has so triumphantly survived hard times. The series has now grown to include 13 events all over the world, and there are probably more to come. The 10th anniversary race was the crown for all the hard work that the Walchshöfer Family, their faithful crew of race directors and thousands of volunteers have put into bringing the Challenge name forward over the past years.

Secondly, the race experienced two amazing world records from German triathlete Andreas Raelert and the queen of triathlon from the UK, Chrissie Wellington. Standing on the bleachers with thousands of other spectators and watching these two cross the finish line was absolutely awesome.

Thirdly, the Challenge feeling gets under your skin. It makes you want to be part of it all. It makes you want to cross that finishline. And the urge was so big that I spontaneously formed a relay team (yes, I still have all my senses) with the very talented Timo Reichart from the Designlöwen, who for some reason volunteered to run the marathon, and Gerry Kiener, the Austrian triathlete from Triathlon Team Zugspitz Arena who is going to fly over these 180 km of cycling. So next year I will be a finisher as well, even if it is just going to be after 3,8 km of swimming. I can't wait to run into that stadion with my team mates.

Welcome to the finishline. We are Triathlon!!

Vi siger mange tak til gæsteblogger Stener Glamann for dette indlæg om Copenhagen Marathon:

Jeg påstår tit, at jeg løber for at løbe. Ingen har sat spørgsmålstegn ved det udsagn, så det gør jeg selv.
Hvis det alene var for at løbe, var der ingen grund til at betale 600 kr. i startgebyr og ofre transport og ophold for at deltage i Copenhagen Marathon. Så kunne jeg bare have løbet mig en tur på 42,195 km hjemme på Flade Rævdalvej.
Der fik jeg mig!

Jeg var med i København forleden, og det var en dejlig oplevelse. Knap 12.000 deltagere og måske 10 gange så mange tilskuere gjorde det til en folkefest. Som ikke kunne blive til noget uden os løbetosser.
Sparta stod for et pletfrit arrangement. Der var styr på alting fra tilmelding til resultatformidling. Ruten var fin, der var ingen forhindringer, forplejningen var i orden, og hele logistikken fungerede.

Det er sjovt at løbe i det indre København. Jeg kender så nogenlunde byen, men der var nogen ting, der kom til at hænge lidt bedre sammen i mit indre københavnerkort. Det var en meget publikumsvenlig rute, hvor vi kom forbi de mest centrale steder flere gange. Vi mødte også dem, der løb hurtigere og langsommere flere gange og kunne studere dem og vurdere, om de var oven på eller i krise.

Maratonløb er andet end en præstation. Det er en fest for løbetosser. Nok er det en meget individuel sport, men det er altid sjovt at snakke med andre før, under og efter løbet. Om ruten, vejret, kriser undervejs og så om skader og dumheder.
Selv var jeg desværre leveringsdygtig i en dårlig historie. Jeg blev simpelthen skadet lige før de 37 kilometer, da jeg fik et ordentligt jag i baglåret. To forsøg på udstrækning hjalp ikke, så jeg udgik - indtil jeg kom i tanke om, at jeg alligevel skulle ud til Islands Brygge. Så hev jeg knæbindet op om låret og gav mig til at spadsere.
Selv om adskillige tilskuere opmuntrede mig til at løbe og sødt forklarede mig, at jeg godt kunne, så skulle jeg ikke nyde noget. Først 25 meter før målstregen bed jeg smerten i mig og løb i mål til ære for fotografen.

Lige efter løbet var jeg skuffet og træt af det. Det hjalp lidt, da jeg fik min tid, som lige netop sneg sig under fire timer. Og det er blevet meget bedre her bagefter. Jeg har jo gennemført løbet, og det var jo en god oplevelse 37/42 del af turen. Jeg var jo en del af fællesskabet før, under og efter.
Og jeg har lige som alle de andre en historie, som jeg elsker at underholde med. Og som man skal være løbetosse for at interessere sig for.

Se mere fra Steners pen på: http://stenerg.blogspot.com